Havevanding
Roskilde Forsyning har følgende retningslinier for havevanding i tørre perioder.
Du må ikke vande græsplæner, ligesom havevanding kun må ske
med vandkande eller håndført slange.
Det er vedtaget på baggrund af Roskilde Amts beslutning fra
september 1989, vedrørende "Indskrænkning i vandforbruget -
generelt". Denne afgørelse gælder fortsat, indtil Roskilde Kommune
som myndighed (det vil sige, at Teknik- og Miljøudvalget efter
indstilling fra Roskilde Kommunes Natur- og Miljøafdeling) træffer
en anden afgørelse.
Husk at du får mest ud af havevandingen, hvis haven vandes om
aftenen eller når det er overskyet. Midt på en varm solrig dag vil
mere end halvdelen af vandet nemlig fordampe og slet ikke komme
planterne til gode.
I vores vandregulativ står der i
øvrigt:
Regulativ for Roskilde Vandforsyning 2007
6.4 Vandforsyningen kan, uden at der kan gøres krav
på erstatning herfor, træffe bestemmelse om indskrænkning af
vandforbruget eller visse dele af det, herunder om indskrænkning
med hensyn til vanding af haver m.v., når vandforsyningens drift
eller hensynet til vandforekomsterne gør det nødvendigt.
Af Lisbeth Wibholm Henriksen den 28. juni 2011.