Gode råd og sparetips
Det kan betale sig at spare på vandet. Både for miljøets skyld og for din pengepungs skyld.
Vand koster penge - og du kan komme til at betale mange ekstra
kroner, hvis du overser et vandspild.
Hver 5. vandinstallation er utæt - hvad med din?
Der er over 50.000 rørskader hvert år i Danmark.
Hvis en vandhane drypper med langsomme dryp, så bruger du 19
liter vand ekstra pr. døgn. Er den derimod så utæt, at det løber
fra den, så bruger du op til 3844 liter vand i døgnet - selvom du
egentlig har lukket for vandet. Se her hvad det kan koste dig.
Et næsten usynligt vandspild fra en defekt toilet-pakning koster
3.000 - 4.000 kr. om året i vand-spild.
Et millimeterfint hul på en skjult installation kan medføre et
årligt spild på 15.000 kr.
Gode råd til at spare på vandet
Se også vores folder i pdf-udgave her.
Enkle råd kan være med til at nedsætte din vandregning og
samtidig passer du bedre på grundvandsressourcerne. Derfor har vi i
det følgende samlet en række gode råd til, hvad du selv kan gøre i
din bolig.
Når du er i badeværelset, kan du spare på vandet - ved
håndvasken
- Luk for vandet, når du børster tænder
- Monter en vandsparer på dine brusere og vandhaner.
Når du er i badeværelset, kan du spare på vandet -
i badet
- Tag brusebad i stedet for karbad
- Installer en vandsparer på dit blandingsbatteri eller i dit
brusehoved
- Luk for vandet, når du sæber dig ind.
Når du er i badeværelset, kan du spare på vandet - i
toilettet
- Tjek om der løber vand i toilettet. Løber der vand her, kan
vandforbruget blive meget højt. Du kan teste det ved at sætte
lidt toiletpapir inde i kummens kant. Bliver papiret vådt,
selvom det er længe siden der sidst er trukket, så er toilettet
ikke tæt.
- Overvej at skifte til to-skyls toiletter, hvis du har et toilet
af ældre dato. På et nyt toilet med lille og stort skyl, er
vandforbruget mindre end på det gamle. En investering i et nyt to
skyls-toilet kan normalt tjene sig ind på et år.
Når du er i køkkenet, kan du spare på
vandet
- Luk for vandhanen, når du vasker op eller renser grøntsager -
brug en balje
- Stil en kande med vand i køleskabet, så har du altid
koldt vand til at drikke
- Fyld opvaskemaskinen helt op.

Når du er i dit bryggers, kan du spare på
vandet
Når du skal vande blomster og vaske bil, så brug
opsamlet regnvand
Af Lisbeth Wibholm Henriksen den 23. juni 2011.