7

Regnvandsanlæg Musicon

Anlægget bliver et rekreativt og attraktivt sted at opholde sig for både skatere, hundeluftere, løbere m.fl.

Udbygningen af Musicon er i fuld gang og Roskilde Forsyning er derfor gået i gang med at bygge et stort regnvandsanlæg til at håndtere regnvand fra hele Musicon-området. Regnvandsanlægget etableres så al regnvand håndteres ovenpå jorden - der bliver således ikke lagt rør ned til regnvand.

Regnvandsanlægget etableres i tæt samarbejde med Roskilde kommune og Musicon-sekretariatet. Læs mere om samarbejdet.

Som regel er regnvandsanlæg noget, der bare sørger for, at regnvand bliver ledt væk fra et område, så huse og veje ikke bliver oversvømmet.
Regnvandsanlægget på Musicon kommer til at kunne mere end at lede regnvand væk. Det bliver nemlig udformet, så du kan bruge anlægget til boldspil, dans, skate og meget mere. I tilknytning til anlægget etablerer Roskilde Kommune en park og forskellige aktiviteter. Læs meget mere om den rekreative del af anlægget.

Regnvandsanlægget kommer til at bestå af et stort tre-delt regnvandsbassin og to store kanaler, som skal lede regnvand til bassinet. Bassinet vil kunne indeholde ca 23.000 m³ regnvand! Bassinerne dækker til sammen et areal på størrelse med en fodboldbane og kan rumme lige så meget vand som 10 svømmehaller!

De tre bassiner bliver fyldt et efter et, når det regner meget. De består af:

Søen - et bassin der er permanent fyldt med vand
Søen - et bassin der er permanent fyldt med vand
Engen - et bassin hvor der vokser engblomster og græs og som kun fyldes, når det regner meget
Engen - et bassin hvor der vokser engblomster og græs og som kun fyldes, når det regner meget
Bowlen - et bassin udført i beton. Dette bassin vil kun sjældent blive vandfyldt og kun efter meget langvarig regn
Bowlen - et bassin udført i beton. Dette bassin vil kun sjældent blive vandfyldt og kun efter meget langvarig regn

Du kan få mere viden om, hvor meget bassinerne kan indeholde og andre tekniske detaljer her på hjemmesiden.

Roskilde Forsyning håber, at dette meget anderledes regnvandsanlæg og de mange aktiviteter, der er knyttet til det kommer til at glæde de mange besøgende på Musicon og dem der bor i området. Vi er glade for at være med til etablere et anlæg, der har flere formål og som giver plads i byen til aktiviteter, som der før måske ikke var plads til.

Vi forventer, at anlægget står færdigt i foråret 2012. Du er velkommen til at køre forbi byggepladsen, og se hvordan projektet udvikler sig undervejs.