Tegn på rotter
Rotter lugter og larmer på en helt anden måde end mus.
Tegn på rotter
Der er fire typiske tegn på rotter, som viser, at der er rotter
på færde:
- En sur lugt af kloak
- Rotteekskrementer
- Umotiverede huller i jorden
- Kradsen og piben.
Rotters lugt
Rotter efterlader sig en skarp og ubehagelig lugt, der minder om
kloak og grisestald.
Rotters Ekskrementer
Rotter efterlader sig ekskrementer.
Efterladenskaberne er sorte, cylinderformede og ca. 6 mm tykke og
17 mm lange. De spidser til i den ene ende.
Rottehuller
Udendørs kan rotter afsløre sig ved umotiverede huller i
jorden.
Det kan f.eks. være i nærheden af et dæksel eller i nærheden af
husets fundament.
Synkende fliser eller asfalt kan være tegn på, at rotter har
undermineret overfladen.
Indendørs kan rotterne gnave sig igennem paneler, vægge og
gulve.
Hullerne er som regel cirkelrunde og behøver ikke være større end
en 2-krone. Hold øje med friske afgnavede træspåner.
Rottelyde
Piben og kradsen i panelerne, under gulvet eller på loftet kan
være tegn på rotter.
Det kan også være en mus eller lækat, mår eller andre dyr, du har
besøg af.
Lad kommunens skadedyrsbekæmper afgøre, hvem der er på færde.
Bekæmpelse af rotter
Her kan
du læse mere om hvordan Roskilde Kommune bekæmper rotter.
Anmeld rotter
Du kan anmelde rotter direkte
hos rottefængeren ved at klikke her.
Af Helle Lyngbye den 3. november 2010.