Vandtårnet ude af drift
Roskilde Forsyning har arbejdet på at tage vandtårnet ud af drift. Baggrunden er et ønske om at levere endnu friskere vand til forbrugerne.
Gennem de sidste par år har Roskilde Forsyning gennemført
renovering og opdatering af pumpestationer og indtagningsværker til
og fra Københavns Energi i og omkring Roskilde.
Vi har blandt andet fået installeret nye frekvens
styrede el-motorer og lavet nye indvendige
belægninger de 40 år gamle pumper på Margrethehåb værket. Det
har været et led i at gøre os klar til at drive vandforsyning uden
vandtårn, samt at kunne leverer gensidig nødforsynings vand til og
fra Københavns Energi.
Målet med arbejdet har været, at vi i fremtiden kan levere vand
til forbrugerne uden brug af vandtårnet. Beslutningen om at tage
vandtårnet ud af drift er blandt andet taget, fordi muligheden for
bakterievækst kan være til stede især om sommeren, hvor
temperaturen kan være høj i vandtårnet.
Det betyder, at vi fremover kan levere endnu friskere vand til
forbrugere.
Roskilde Forsyning har testet, hvordan vandforsyning er - uden
brug af vandtårn
I efteråret 2009 begyndte vi at teste de renoverede og
opdaterede pumpestationer. Vi testede og regulerede vandforsyningen
- og tog vandtårnet ud af drift i kortere perioder. I testperioden
regulerede vi blandt andet vandtrykket, så forbrugerne i fremtiden
ikke vil mærke den store ændring.
I testperioden var der risiko for at der opstå lidt okker-farvet
vand i ledningerne til forbrugerne. Risikoen var imidlertid meget
lille, og ingen af vores forbrugere havde problemer i
testperioden.
Af Administrator den 16. juni 2011.