Hedegårdsvej får nye vand- og fjernvarmerør
Roskilde Forsyning arbejder fra slutningen af juni og fortsætter frem til midten af oktober 2010.
Roskilde Forsyning renoverer løbende vand- og
fjernvarmerør. Det gør vi for at sikre en stabil, energirigtig
og driftssikker forsyning af vand og fjernvarme i byen.
Trafik på Hedegårdsvej
Hedegårdsvej bliver ensrettet i perioden, så trafikken kører fra
Vindingevej mod Københavnsvej. Der bliver parkering forbudt i begge
sider af Hedegårdsvej.
Vi beder beboerne i området holde fortovet frit i perioden,
så vi kan komme til at grave. Så undgår vi forsinkelser i
arbejdet.
Når vi graver foran de enkelte ejendomme, kan der også opstå
korte perioder, hvor beboerne ikke kan parkere inde på egen
grund.
Der kan være perioder uden vand og varme
Når vi lægger nye vand- og fjernvarmerør, vil du opleve, at vi
afbryder for vandet og varmen i dagtimerne. Beboerne får
besked på forhånd.
Der kan opstå situationer i forbindelse med arbejdet, hvor det
er nødvendigt at lukke akut for vand- og varmeforsyningen. I disse
tilfælde kan vi ikke nå at varsle beboerne, og beklager de ulemper
det medfører. Der kan ske lukning af op til 1½ døgns varighed.
Vi beklager ulejligheden.
Kontaktpersoner
Varme:
Charlotte R. Nielsen, tlf.: 46 34 78 39, e-mail:
charlotten@rosforsyning.dk
Otto Madsen, tlf.: 46 34 78 32, e-mail:ottom@rosforsyning.dk
Vand:
Jan Bergstrøm, tlf.: 30 78 61 47, e-mail: janb@rosforsyning.dk
Af Helle Lyngbye den 3. august 2010.