Stop julefedtet før det når afløbet
Hæld aldrig stegefedt i køkkenvasken og dermed kloakken
Julen betyder masser af god mad. Det betyder også, at hver
husstand afleverer en stor portion rent fedt til vores kloaksystem.
Det kommer fra stegning af bacon, mørbradbøffer, ande-, gåse- og
flæskesteg. Nogle husstande hælder helt op til 1 kilo fedt i
afløbet i løbet af julen.
Det bliver til en hel del fedt over de dage julen
varer.
Fedtet ender på dit lokale renseanlæg. Her står Roskilde
Forsynings medarbejdere klar til at sikre, at renseanlægget ikke
drukner i fedt.
Så derfor: Stop julefedtet før det når afløbet:
- Hæld ikke fedt i køkkenvasken. Det størkner og betyder, at dit
afløb stopper til og giver problemer på dit renseanlæg.
- Tør i stedet overskydende fedt af gryder og pander med et
stykke køkkenrulle.
- Hæld fedtet i f.eks. brugte mælke- eller juicekartoner og smid
det ud i skraldespanden.
På den måde undgår vi, at Roskilde Forsynings medarbejdere
bliver kaldt på ekstravagt for at løse fedt-problemer, mens alle
andre hygger sig med ris a la manden.
Glædelig jul
og tak for hjælpen fra Roskilde Forsynings medarbejdere
Af Helle Lyngbye den 4. januar 2011.