7
Fjernvarmerør

Har du forslag til forbedringer af hjemmesiden - kontakt os.


Hvorfor vælge fjernvarme

Der er mange grunde til at vælge fjernvarme som varmekilde i din bolig. Det er nemt, billigt - og så er det en miljøvenlig teknologi med fremtid i.

Vi leverer varmen lige til døren, står for vedligeholdelse af fjernvarmeledningen på din grund samt varmemåleren. Det er hovedsageligt vores ansvar, at du har varme i din bolig. Vores ledningsnet er opbygget og udviklet, så vi kan forsyne med tilstrækkelig varme både sommer og vinter.

Billig varme

Fjernvarme er, på årsbasis, billig sammenlignet med naturgas, elvarme og oliefyr. Den har en længere levetid og en lavere investeringsbetaling end f.eks. jordvarmeanlæg.

En smart og fremtidssikret teknologi

Fjernvarme er et effektivt energitransportsystem, hvor varmt vand transporteres via isolerede rør fra et varmeværk til et antal bygninger i lokalområdet. Det er bedst egnet i tæt befolkede områder, da rørsystemet er dyrt at etablere. 60 % af de danske hjem har fjernvarme. Hvilken som helst energikilde kan anvendes. Det gør fjernvarmen til en fremtidssikret teknologi.

Læs mere om fjernvarme.

For miljøets skyld

75 % af fjernvarmen i Danmark er overskudsvarme fra el-produktion. Resten kommer fra affaldsforbrænding og anden industriel produktion. Over 40 % af el-og varmeproduktionen er baseret på CO2-neutrale brændsler, bl.a. haveaffald og husholdningsaffald.

Læs mere om fjernvarme som grøn energi under klima.