Miljørigtig varme
Fjernvarme er miljørigtig varme, som er baseret på effektiv energiudnyttelse og vedvarende energikilder.
75 % af fjernvarmen er overskudsvarme fra el-produktion. Resten
kommer fra affaldsforbrænding og anden industriel produktion.
På et almindeligt kraftværk udnyttes energien som følgende:
- 40 % til el
- 60 % er procesvarme, som i mange lande nedkøles og sendes ud i
den blå luft.
Kraft-varmeværker, som vi har i Danmark, kombinerer el- og
varmeproduktion, herved opnås en energiudnyttelse på næsten 90 %.
Man får mere energi for den samme mængde CO2. Det er
effektivt, miljøvenligt og samfundsøkonomisk.
Vedvarende energikilder
Kraft-varmeværkerne bruger oftest kul, naturgas og affald
(primært biomasse). Varmeværkerne anvender affald og biomasse, og
hertil kommer overskudsvarme/procesvarme fra industrien.
I 2006 var sammensætningen af brændsler:
- 45 % vedvarende energi (mest biomasse)
- 28 % naturgas
- 22 % kul
- 5 % olie
Varmen kan produceres fra andre kilder - biobrændsler,
solfangere, geotermi, vindmøller mm.
Dvs. at 45 % af fjernvarmen i Danmark kommer fra
CO2-neutrale brændsler. Organisk affald, bl.a.
haveaffald og husholdningsaffald, er CO2-neutralt.
Den mængde CO2 som affaldet indeholder, bliver
frigivet uanset hvordan affaldet nedbrydes. Ved afbrænding til el-
og varmeforsyning udnyttes energien, og det er godt for miljøet -
global opvarmning og klimaforandringer.
Af Bjørk Hasager Sørensen den 10. januar 2012.