7
billede

Har du forslag til forbedringer af hjemmesiden - kontakt os.


 

Himmelev

Fjernvarmen kommer til Himmelev. Følg med i, hvor langt vi er nået her.

Fjernvarmen kommer til Himmelev. Foreløbig laver Roskilde Forsyning en hovedledning, der følger hovedvej A6 fra motorvejen til Risø. På den strækning har en række store private og offentlige bygninger mulighed for at blive tilsluttet allerede i 2012.

Hvis byrådet i Roskilde vedtager det, får resten af Himmelev mulighed for at blive tilsluttet fjernvarmenettet i perioden 2014-2021.

Klik her, for at se den foreløbige tidsplan for fjernvarmeudvidelsen i Himmelev.

Hvorfor vælge fjernvarme?

Fjernvarme er på årsbasis billig i forhold til andre opvarmningsformer. Har du gasfyr kan du som parcelhusejer spare cirka 5.000 kroner på dit forbrug af varme om året, mens du sparer endnu mere, hvis du har oliefyr i dag, og skifter til fjernvarme.

Fjernvarme er samtidig meget miljørigtig og har en høj forsyningssikkerhed.

Vælger du fjernvarme sparer du med andre ord penge, samtidig med, at du gør en forskel for miljøet. Samtidig er du sikker på, at der er varme, når du har brug for det.

Se mere om fordelene ved fjernvarme her:

Hvad er fjernvarme?

Fjernvarme produceres af overskudsvarme fra produktion af el og fra affaldsforbrænding, og er en af de mest miljøvenlige opvarmningsformer, der findes. Cirka 60 % af de danske husstande bliver opvarmet ved hjælp af fjernvarme.

Fjernvarme har samtidig en meget høj forsyningssikkerhed, er let at vedligeholde, og er billigere end både gas, olie og elvarme.

Læs mere om fjernvarme her: